Husleje
Din husleje er fastsat ud fra princippet om balanceleje. Det vil sige, at udgifter og indtægter skal balancere. Der skal ikke altså ikke skabes overskud, men huslejen skal dække de udgifter, der er nødvendige for driften af boligafdelingen. Der kan være forskellige huslejer i samme boligafdeling. Det kan blandt andet skyldes, at boligerne har forskellig herlighedsværdi, at der er både nye og gamle boliger i afdelingen, eller at der er lavet forbedringer i boligerne via råderetten, som betales af over huslejen.
Du kan betale din husleje på forskellige måder. Vi anbefaler, at du tilmelder din huslejebetaling på Betalingsservice. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du nemt gøre det under 'Administrativ hjælp'. Hvis du betaler huslejen via netbank, skal du skrive dit lejemålsnummer eller adresse. Lejemålsnummeret finder du på din kontrakt. BO-VEST har reg.nr. 46 45 og konto nr. 00 12 05 07 04. Hvis du betaler med MobilePay skal du skrive dit lejemålsnummer eller adresse i kommentarfeltet. Overfør til nummeret 16 43 94.
Det er vigtigt, at huslejen bliver betalt til tiden. Huslejen skal betales senest den første hverdag i hver måned. Hvis du ikke betaler din husleje til tiden, vil du få en rykker. Du får kun én rykker. Hvis den efterfølgende husleje heller ikke betales, bliver sagen sendt videre til advokaten. Hvis du har problemer med at betale din husleje, er det vigtigt, at du kontakter BO-VEST.