Hjælpeartikler

Skadedyr

Skadedyr er dyr, som ødelægger boliger og ejendomme og er til gene for mennesker. Det kan være både dyrt og besværligt at bekæmpe skadedyr. Derfor er det en god ide at forsøge at undgå skadedyr ved at tage nogle forholdsregler.

Forebyggelse af skadedyr

Her er en række gode råd til at forbygge skadedyr i din bolig: • Oprethold en god hygiejne i dit hjem • Smid fyldte skraldespande ud hver dag • Opbevar fødevarer under passende forhold • Gør rent og luft ud jævnligt

Særligt om rotter

Hvis du ser en rotte i eller omkring din bolig, skal du kontakte BO-VEST med det samme og lave en anmeldelse til kommunen, som har ansvaret for bekæmpelsen af rotter.

Bekæmpelse af andre skadedyr

Skadedyr såsom fluer, møl, mus, myrer og sølvfisk m.m. kan du for det meste selv bekæmpe. Hvis det ikke lykkes dig at bekæmpe dem og det udvikler sig, skal du kontakte BO-VEST, så vi kan finde en løsning sammen.

Anmeldelse af skadedyr

Du kan anmelde problemer med skadedyr her i Boligfy under ’Beboerservice’.

Mere om bekæmpelse af skadedyr

På Bolius.dk kan du finde mere information og vejledning til forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr i din bolig.

Læs mere her
Relaterede hjælpeartikler 7
Brandsikkerhed Hvis du følger nogle simple råd, kan du mindske risikoen for brandskader og gøre din bolig mere brandsikker. Hvis der alligevel opstår brand, er det vigtigt at være godt klædt på til, hvordan du håndterer situationen.
Indeklima Indeklimaet i dit hjem har stor betydning for både dit helbred og din bolig. Ved at følge simple råd kan de hyppigste problemer med indeklimaet forbygges og undgås.
Legionella Legionella er en bakterie som lever i våde, fugtige miljøer. De findes ofte i vandinstallationer, specielt i stillestående lunkent vand og kan forårsage både lungebetændelse og en alvorlig influenzalignende sygdom kaldet Pontiac-feber.
Skimmelsvamp Der findes skimmelsporer overalt i naturen og dermed også i boliger. Der vil derfor altid være skimmesporer i luften. Men hvis de naturligt forekommende skimmelsporer møder fugt og næring vil de give en vækst af skimmelsvamp, der kan være sundhedsskadelig. Hvis du oplever vækst af skimmelsvamp i din bolig, er det vigtigt, at du kontakter ejendomskontoret. Du kan sende en henvendelse direkte til dit ejendomskontor her i Boligfy under ’Beboerservice.’
Vagttelefon Hvis du oplever forsyningssvigt eller alvorlige bygningsskader uden for ejendomskontorets åbningstid, kan du som beboer i Tranemosegård, Vridsløselille Andelsboligforening og Albertslund Boligselskab ringe til vores vagttelefon gennem en aftale med Falck. Vagttelefonens nummer er 70 25 26 32.
Vandskade Vandskader kan opstå af flere forskellige årsager. Det kan blandt andet være uvejr, afløb der er blokeret og utætte vandrør. Får du en vandskade, er det vigtigt, du handler hurtigt og får begrænset skaderne.
Energisparetips Ved at spare på energien gør du både noget godt for klimaet samtidig med, at du sparer penge. Her finder du en række tips, til hvordan du kan spare på varme, el og vand.