Hjælpeartikler

Ejendomskontor

Alle afdelinger i BO-VEST er tilknyttet et ejendomskontor. Ejendomskontoret tager sig af den daglige drift i boligområderne og håndterer henvendelser fra beboerne om driftsmæssige forhold i boligerne og i fællesarealerne. Det kan være alt fra udlevering af nøgler i forbindelse med indflytning til hvis vandhanen drypper.

Kontakt til ejendomskontoret

Du kan kontakte dit ejendomskontor på forskellige måder. Her i Boligfy kan du sende henvendelser til dit ejendomskontor, præcis når det passer dig. Det gør du under 'Beboerservice'. Du kan også møde personligt op eller ringe til dit ejendomskontor. Her skal du være opmærksom på ejendomskontorets åbningstider og telefontider. Dem finder du under 'Om afdelingen'.