Naboskab

Som beboer har du et medansvar for det gode naboskab og trygheden i dit boligområde. Et godt naboskab er noget der skal vedligeholdes og kræver pleje – specielt når nye beboere flytter ind i boligafdelingen.

Inkluder alle i fællesskabet

Et godt naboskab kommer ikke af sig selv, men det kan være ganske små ting, der skal til. Det er blandt andet at vise hensyn til hinanden og have en gensidig interesse ved at hilse og snakke med de naboer, du møder i dagligdagen. Det er også vigtigt, at man inkluderer alle i det store fællesskab ved arrangementer, fester og beboermøder. Hvis vi kommer hinanden ved, skabes der en tillid og en respekt. Det er afgørende for et godt naboskab og den gode relation.

Følg reglerne i husordenen

I alle boligafdelinger er der et sæt fælles regler – også kaldet husordensregler. Reglerne er retningslinjer, der skal sikre et godt naboskab, så hver afdeling er et godt sted at bo. Reglerne er vedtaget af beboerne i den enkelte boligafdeling, derfor er de også forskellige fra afdeling til afdeling. Du kan finder husordenen for din afdeling her i Boligfy under ’Afdelingsdokumenter’.

Relaterede hjælpeartikler 3