Hjælpeartikler

Indflytning

Når du får tildelt din bolig, skal du som det første underskrive en lejekontrakt. I BO-VEST har vi digitale lejekontrakter. De gør processen omkring underskrivelse af lejekontrakten nemmere for dig som beboer, da alt kan klares digitalt. Det har især betydning, når du skal flytte internt, fordi udflytningssyn og papirarbejde skal klares indenfor kort tid.

Proces for indflytning

BO-VEST sender dig en præcis dato for, hvornår du kan overtage lejemålet, når du har underskrevet lejekontrakten og indbetalt depositum og leje. Du får nøglerne udleveret på dit ejendomskontor. Når du har fået tildelt din bolig, får du også forskellige dokumenter tilsendt, herunder din lejekontrakt, hvor du kan se udgifter vedrørende boligen, vedligeholdelsesreglement, en husorden og boligorganisationens vedtægter. De dokumenter kan du også finde her i Boligfy under 'Dokumenter'.

Indflytningsrapport

Når du får tildelt din bolig, laver ejendomskontoret en indflytningsrapport. En indflytningsrapport beskriver eventuelle fejl og mangler på din bolig ved indflytning. Hvis du opdager yderligere fejl og mangler, skal du melde dem til dit ejendomskontor indenfor 14 dage efter din overtagelsesdato. Herefter vurderer ejendomskontoret om manglerne skal udbedres. Hvis du er uenig med din indflytningsrapport, har du mulighed for at sende en klage. Det kan du gøre under 'Administrativ hjælp'.

Husk at melde flytning

Folkeregistret skal have at vide, når du flytter bopæl. Derfor er det vigtigt at melde din flytning og oplyse din nye adresse. Det gør du på borger.dk.

Læs mere her
Relaterede hjælpeartikler 2