Legionella
Legionella er en bakterie som lever i våde, fugtige miljøer. De findes ofte i vandinstallationer, specielt i stillestående lunkent vand og kan forårsage både lungebetændelse og en alvorlig influenzalignende sygdom kaldet Pontiac-feber.
Legionella smitter ved, at man indånder vanddråber, der indeholder bakterier. Det kan eksempelvis ske under et brusebad. Har du været væk fra din bolig i længere tid, kan du undgå legionellabakterien ved at lade vandet løbe grundigt gennem bruseslangen, inden du bruger vandet. Et andet tip er at skylle bruser og slange igennem jævnligt, så der ikke opstår stillestående vand, som legionellabakterier trives i. Har du været væk i mere end tre til fire dage, så lad alle haner løbe i fem minutter – både med det kolde og det varme vand. På den måde får du skyllet eventuelle legionellabakterier ud.
BO-VEST sørger også løbende for at vedligeholde og overvåge vandinstallationer i boligafdelingerne, så de overholder krav og normer, der minimerer risikoen for legionella.