Husorden
En husorden er et sæt fælles regler for, hvordan beboerne i din afdeling gerne vil bo sammen. Beboerne i din afdeling har vedtaget reglerne. Reglerne kan blandt andet omhandle: husdyr, brug af altaner, affaldssortering, færdsel og parkering, musik og støj. Formålet med at have husordensregler er at øge trygheden og skabe plads til alle. Reglerne skal være med til at samle retningslinjer, der skal sikre et godt naboskab, så det er et rart sted at bo for alle.
Alle der opholder sig i afdelingen skal overholde husordenen. Den gælder både hvis du lejer, hvis du har fremlejet din lejlighed eller hvis du er på besøg hos én i afdelingen. Du kan finde din afdelings husorden under 'Dokumenter'. Hvis du oplever gentagne overtrædelser af husordenen, har du mulighed for at klage skriftligt. Det kan du gøre under 'Administrativ hjælp'.